Indlæg i Samvirkende menighedsplejers blad "Sammen"

december 2010.  

Med livet i hænderne.

- af Henning Clausen, institutionsleder Caspershus, Fr-havn.

Det er titlen på et nystartet udviklingsprojekt på plejecentret Caspershus i Frederikshavn. Projektet baserer sig på at se begrebet rehabilitering som et vedvarende og vedligeholdende aspekt i den plejeindsats som Caspershus gerne vil stå for. Rehabilitering forstået på den måde at vi til stadighed tager udgangspunkt i, hvad beboeren finder mest meningsfuldt for sit eget liv, og at vi afstemmer vores menneskelige og faglige indsats herefter. "Med livet i hænderne" har   rod i K.E. Løgstrups tanker i bogen "Den etiske fordring". Her siges det, (side 32), at "Den enkelte hører med til den verden, hvori den anden har sit liv og derfor har noget af det andet menneskes liv i sin hånd."

Plejerpersonale på bl.a. ældreinstitutioner er frontpersonale og er dem som i høj grad har liv i hænderne hver dag. Ligesom i alle andre tilfælde hvor vi møder et andet menneske ved vi ikke hvad det bærer med sig af liv og erfaringer, gode som dårlige. Èn ting er dog for det meste sikkert når det drejer sig om beboere i plejebolig, nemlig at de ikke selv har valgt at flytte, men har været nødt til det. Det tab som det er at måtte sige farvel til sin bolig gennem mange år, sin råderet over tiden og omgivelserne, tabet af selvstændighed fordi omgivelserne, herunder familien, ser anderledes på mig fordi jeg nu er flyttet i plejebolig, vælger jeg at anskue i tråd med tanker af Bo Jacobsens i bogen "Livets dilemmaer" (side 113-14). Han skriver om flere slags tab man kan udsættes for, heriblandt tabet af livsudfoldelse.

"Et fjerde tab er tabet af en del af ens livsudfoldelse og dermed en del af en selv. Medard Boss skriver: Når man oplever et brud i relationen til en nærtstående eller en elsket genstand",(læs bolig, min kommentar) "stemmes sindet til sorg... muligheden for nogen sinde igen at være sammen med den anden eller det andet .... er forsvundet... ens eksistensudfoldelse er reelt blevet brudt og er i en vis forstand brudt sammen"

I år med økonomisk begrænsning skærpes fordringen om at overveje hvordan vi vil tage os af hinanden når vi får brug for hjælpen fra det samfund vi har tjent gennem et langt liv.
Vil vi afsætte tilstrækkelige samfundsmæssige ressourcer til, at der er kompetent faguddannet personale omkring de af os som ikke længere er i stand til at holde sammen på hele tilværelsen - når vores eksistensudfoldelse i en vis forstand er brudt sammen - eller kan vi kun se frem til at blive passet".